{"id":962,"date":"2014-04-17T01:17:09","date_gmt":"2014-04-16T23:17:09","guid":{"rendered":"http:\/\/www.proof.de\/?post_type=encyclopedia&p=962"},"modified":"2024-09-17T01:13:21","modified_gmt":"2024-09-16T23:13:21","slug":"pms","status":"publish","type":"encyclopedia","link":"http:\/\/blog.proofs.de\/da\/lexikon\/pms\/","title":{"rendered":"PMS"},"content":{"rendered":"
\n \n
\n \n
\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n \n
\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n
\n \n\n
<\/div>\n <\/div>\n <\/div>\n<\/div>\n \n\n
\n Bed\u00f8m nu<\/span>\n <\/div>\n <\/div>\n

PMS er en forkortelse for: Pantone Matching System<\/a><\/strong>: PMS er en standardiseret Farvesystem<\/a>, som blev udviklet af Pantone<\/a> LLC blev udviklet. Den bruges over hele verden i tryk-, tekstil-, mode- og designbranchen til at skabe farvekommunikation. PMS-farver f\u00e5s til en r\u00e6kke forskellige materialer og medier, hvilket giver en vis grad af n\u00f8jagtighed, is\u00e6r i designeres og trykkeres kreative og produktionsm\u00e6ssige processer. I bund og grund er PMS designet til at sikre, at en bestemt farve altid ser ens ud, uanset hvor den bliver trykt eller brugt. I praksis fungerer det ofte ikke s\u00e5 godt, og der har v\u00e6ret mange artikler her p\u00e5 bloggen om problemerne med PANTONE-fans og PMS.<\/p>\n

Historie og udvikling af Pantone Matching System<\/h3>\n

Oprindelsen til Pantone Matching System g\u00e5r tilbage til 1963, hvor en trykker ved navn Lawrence Herbert s\u00e5 en m\u00e5de at l\u00f8se problemet med farveuoverensstemmelser p\u00e5. I den dav\u00e6rende trykkeribranche var det en stor udfordring at sikre, at farverne blev gengivet pr\u00e6cis, som designeren havde t\u00e6nkt sig. Den m\u00e5de, farver blev gengivet p\u00e5 forskellige materialer eller i forskellige printere, f\u00f8rte ofte til uoverensstemmelser.<\/p>\n

Herbert erkendte behovet for et standardiseret farvesystem, som ville g\u00f8re det muligt for designere, trykkerier og producenter at bruge de samme nuancer uanset de tekniske begr\u00e6nsninger i trykprocessen. Han k\u00f8bte det lille firma Pantone og udviklede Pantone Matching System (PMS), et numerisk kodesystem for farver. Hver PMS-farvekode er unik og refererer til en bestemt farve. Fordelen er, at alle brugere kan henvise til disse koder og v\u00e6re sikre p\u00e5, at de altid bruger den rigtige farve.<\/p>\n

Siden introduktionen har Pantone-systemet etableret sig som en globalt anerkendt standard. Det er l\u00f8bende blevet udvidet til at d\u00e6kke en bred vifte af farver til tryk, tekstiler, digitale applikationer og andre omr\u00e5der.<\/p>\n

Hvordan fungerer Pantone Matching System?<\/h3>\n

PMS er baseret p\u00e5 et numerisk system, der tildeler en unik identifikator til hver farve. For eksempel kan en farve identificeres som Pantone 186 C defi<\/a>v\u00e6re m\u00e6rket. Tallet \u201e186\u201c st\u00e5r for den specifikke farve, mens \u201eC\u201c st\u00e5r for \u201ecoated\u201c (bestr\u00f8get billedtrykpapir). Alternativt er der ogs\u00e5 betegnelser som \u201eU\u201c for ubestr\u00f8get, ubestr\u00f8get papir. Denne kodning g\u00f8r det muligt for designere at kommunikere farver med trykkerier eller andre partnere, uanset hvor eller hvordan trykningen finder sted.<\/p>\n

Farverne i PMS er repr\u00e6senteret ved hj\u00e6lp af en farvevifte, som bruges som farvereference i trykkerier og designstudier. Hver vifte indeholder hundredvis af farver, der adskiller sig i sm\u00e5 nuancer, og hver nuance er repr\u00e6senteret enten i sin egen farveformulering (ensfarvet vifte) eller ved siden af S\u00e6rlig farve<\/a> i hans sRGB<\/a> og CMYK<\/a> Pantone-farven er beskrevet i form af omregningsv\u00e6rdier (brovifter), s\u00e5 den kan reproduceres. Problemet: Pantone-vifter er ofte d\u00e5rligt trykt og afviger meget fra de h\u00f8je m\u00e5l, som PANTONE har sat. I stedet for den \u00f8nskede farven\u00f8jagtighed p\u00e5 DeltaE00 8,0.<\/p>\n

Hvad bruges Pantone Matching System til?<\/h3>\n

trykkeribranchen:<\/h4>\n

Det vigtigste anvendelsesomr\u00e5de for Pantone-systemet er trykning. Her bruges det til at sikre, at logoer, grafik og andre designelementer bliver trykt i den \u00f8nskede farve. For brands, der \u00f8nsker at bruge en bestemt farve som en del af deres Corporate Identity<\/a> Pantone-systemet er ikke kun et HKS<\/a> og Toyo er det mest udbredte system p\u00e5 verdensplan.<\/p>\n

For Bevis<\/a> og Offsettryk<\/a> P\u00e5 det afg\u00f8rende PMS-omr\u00e5de er systemet blevet udvidet siden 2010 gennem fusionen med PANTONE Goe<\/a> udvidet. I 2010 med 224 nye farver, i 2012 blev der tilf\u00f8jet 336 nye farver, og i 2014 yderligere 84 farver. Ogs\u00e5 i de f\u00f8lgende \u00e5r blev der successivt tilf\u00f8jet farver, s\u00e5 der n\u00e6sten hvert \u00e5r skal k\u00f8bes nye farvevifter hos PANTONE.<\/p>\n

Mode- og tekstilindustrien:<\/strong><\/h4>\n

Designere og producenter i mode- og tekstilindustrien bruge<\/a> PMS til at producere tekstiler, t\u00f8j og tilbeh\u00f8r i koordinerede farver. Med PANTONE Textile har Pantone udviklet farvesystemer, der er optimeret til tekstiler, da farver ofte ser anderledes ud p\u00e5 tekstiler end p\u00e5 papir.<\/p>\n

Grafisk design og reklame:<\/strong><\/h4>\n

Reklamebureauer og grafiske designere bruger Pantone-farver til at definere design. Konsistensen af farverne er s\u00e6rlig vigtig for genkendelsesv\u00e6rdien af m\u00e6rker og produkter, og derfor er problemet med de ofte utilstr\u00e6kkelige repr\u00e6sentationer i farvefansene ogs\u00e5 et stort problem her.<\/p>\n

Produktdesign:<\/strong><\/h4>\n

Pantone-systemet er ogs\u00e5 en vigtig standard inden for produktdesign. Vi har f.eks. allerede set interi\u00f8rdesigns til luksusyachter, som udelukkende er skabt ved hj\u00e6lp af Pantone-farver, uanset om de senere skulle produceres i tr\u00e6, tekstil, plast eller et andet materiale.<\/p>\n

Pantone og \u00e5rets farver<\/h3>\n

Hvert \u00e5r siden 2000 har Pantone udvalgt en \u00c5rets farve<\/strong>, som vil v\u00e6re trendfarven for det kommende \u00e5r. Eksemplerne er \u201eLevende koraller\u201c<\/strong> (2019), \u201eKlassisk bl\u00e5\u201c<\/strong> (2020) og \u201ePeach Fuzz\u201c<\/strong> (2024). Pantone fors\u00f8ger s\u00e5ledes ikke kun at etablere sig som et teknisk v\u00e6rkt\u00f8j, men ogs\u00e5 som en trends\u00e6tter i den kreative branche.<\/p>\n

Pantone og alternativerne<\/h3>\n

Pantone Matching System er derfor mere end bare et farvesystem - det er et grundlag for mange mennesker, der arbejder med farver. Fra grafisk design til mode muligg\u00f8r PMS farvegengivelse p\u00e5 tv\u00e6rs af medier og materialer. Ud over Pantone PMS findes der ogs\u00e5 andre systemer, som f.eks. freecolour CIELAB HLC-system<\/a>, som ogs\u00e5 beskriver farver pr\u00e6cist og tydeligt, og som kan kommunikeres uden licensafgifter og omkostninger p\u00e5 open source-basis. Et andet alternativ er Chromaspot<\/a>. Disse systemer spiller dog endnu ikke nogen stor rolle p\u00e5 markedet p\u00e5 grund af deres lave udbredelse, selv om det kan \u00e6ndre sig noget i de kommende \u00e5r p\u00e5 grund af Pantones problemer.<\/p>\n

Pantone Plus Series<\/a> har i \u00f8jeblikket mere end 2.000 farver, som er blevet blandet fra kun 11 PANTONE basisfarver<\/a> siden 2023.<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Pantone Matching System<\/a>: PANTONE<\/a> Matching System, som har v\u00e6ret afpr\u00f8vet og testet i mange \u00e5rtier, blev omd\u00f8bt til \"Pantone Plus Series\" i 2010.<\/p>","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","template":"","meta":{"om_disable_all_campaigns":false,"inline_featured_image":false,"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"class_list":["post-962","encyclopedia","type-encyclopedia","status-publish","hentry","no-featured-image-padding"],"aioseo_notices":[],"aioseo_head":"\n\t\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\t\n\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t\n\t\t